Almindelige Lejebetingelser - ferieklub Danmark sæson 2003

 

Indledning

Ferieklub Danmark ejer ikke selv ferieboligerne, men optræder alene som formidler mellem lejer og udlejer. Som repræsentant for begge parter påtager Ferieklub Danmark sig derfor udelukkende ansvar for at reservation og bookingforløb på internetportalen "ferieklub.dk" sker på et entydigt og gyldigt grundlag, således at både lejer og udlejer er sikret bedst muligt mod misforståelser eller misfortolkning af det aftalte. Ferieklub Danmark tilslutter sig Ferieudlejernes Brancheforenings etiske regler for god forretningsskik på ferieboligområdet.

Vi ønsker Dem en god ferie.

 

1. Indgåelse af lejeaftale - direkte med udlejer

Den ønskede feriebolig fremsøges på internettet med direkte linkning til udlejer, med hvem endelig lejeaftale indgås.

Lejekontrakten er underlagt alle Ferieklub Danmarks Almindelige lejebetingelser med undtagelse af nedenstående pkt 2. pkt. 3 vedrørende onlinebooking og betaling, samt pkt. 7. vedrørende obligatorisk afbestillingskontrakt i forbindelse med sygdom mv.

Udlejer har ved udlejning af boligen via Ferieklub.dk erklæret at ville følge feriehusbranchens etiske regler om god forretningsskik, men forbeholder sig ret til på enkelte punkter at fravige begge ovenstående regelsæt ved tydelig beskrivelse i lejekontrakten af fravigelsens omfang.

 

2. Indgåelse af lejeaftalen - Online-booking

Den ønskede feriebolig bestilles ON-LINE på internettet, eller ved telefonisk henvendelse til Ferieklub Danmarks kontor eller vore tilknyttede turistbureauer.

Der kan ikke foretages forhåndsreservation af højaktuelle ferietilbud (herunder Lastminute), hvortil der kræves indbetaling af det fulde lejebeløb for at aktivere bookingen.

Online reservation foretages ved indtastning af reservationsnummer og -kode, der efter Deres anmodning fremsendes straks pr. instant-mail. Medlemmer af Ferieklub Danmark kan dog anvende deres normale medlemsnummer samt brugerkode.

Reservationsbevis med alle rellevante oplysninger fremsendes umiddelbart pr e-mail som dokumentation for reservationen.

Reservationen bortfalder automatisk, hvis endelig booking og betaling ikke har fundet sted senest 4 døgn efter reservationens oprettelse. (kontooplysninger og dato fremgår af reservationsbevis)  

Booking er bindende for både lejer og udlejer fra det tidspunkt RATE 1 samt obligatorisk afbestillingskontrakt er indbetalt.  

Betinget lejebevis med alle kontraktvilkår fremsendes herefter pr e-mail til udfyldelse og underskrift.

Denne kontrakt returneres til udlejer, som på baggrund heraf fremsender endeligt  lejebevis  med kørselsanvisninger, særligt turistmæssige oplysninger mv.

 

Udlejer har  inden for 5 dage efter modtagelse af lejekontrakten mulighed for at ophæve den indgåede aftale, såfremt lejers afgivne oplysninger er i åbenbar uoverensstemmelse med udbudsvilkårene for ferieboligen (f.eks personkreds, dyr, røg mv.).  I dette tilfælde tilbagebetales lejer det indbetalte ratebeløb, bortset fra 15 % procent af lejebeløbet i ekspeditionsomkostninger.

 

3. Betaling ved online booking.

Første indbetaling i forbindelse med booking foretages over internettet eller ved indsættelse på Ferieklub Danmarks bankkonto med angivelse af reservationsnummeret fra reservationsbeviset.

Den øvrige del af betaling for lejemålet forfalder efter udlejers anvisninger i lejekontrakten.

Vi beder Dem være opmærksom på de kontraktens angivne indbetalingsfrister, idet udlejer forbeholder sig ret til at betrakte manglende indbetaling som misligholdelse af lejemålet efter nedenstående regler omkring afbestilling/ophævelse. (Jf.punkt.6)

 

 

4. Priser og omkostninger:

Oplysninger om sæsonpriser, aktuel lejepris og depositum, takster for forbrugsafgifter og priser for eventuel slutrengøring mv. fremgår ved præsentation af de enkelte ferieboliger.

Alle priser er opgivet i danske kroner samt eventuelt i EURO og er incl.. dansk moms.

 

Depositum:

Til sikkerhed for udlejers merudgifter ved eventuelle skader, manglende slutrengøring, nøgleaflevering eller manglende afregning af forbrugsafgifter, opkræves et depositum i forud for lejemålets påbegyndelse (typisk i forbindelse med nøgleudlevering).

Ved udlejning til grupper, ungdomsgrupper og lignende, samt ved ophold i jule- og nytårsperioderne er udlejer berettiget til at opkræve et højere depositum.

Depositum returneres efter godkendt syn af udlejer, og tilbagebetales senest 3 uger efter afrejse.

 

Forbrug

Forbrug af strøm, olie, telefon og brænde afregnes efter måler i forbindelse med

afrejse og nøgleaflevering. Lejer er ikke berettiget at modregne beløbet i det indbetalte depositum

Forbrug af vand er inkluderet i lejeprisen for den pågældende periode, med mindre det fremgår særskilt af lejekontrakten

 

For-opvarmning i vintersæsonen:

Da opvarmningsudgifterne i vinterperioden ofte er en meget stor ekstra - men skjult - udgift for lejer vil det ligeledes fremgår af husbeskrivelse og lejekontrakt, hvorvidt boligen er foropvarmet før ankomst (Min 15 grader Celcius i perioden 21. oktober til 16. april.

 

5. Ændring af lejeaftalen
Frem til indflytningsdagen kan lejer efter skriftlig godkendelse af udlejer overdrage lejebeviset med dets rettigheder og pligter til tredje person. Overdragelsen forudsætter etablering af ny underskreven lejeaftale, hvorfor udlejer kan kræve et ekspeditionsgebyr på op til 15 % af det totale lejebeløb.

Udlejer kan modsætte sig overdragelsen, efter samme vilkår som ved etablering af den første lejeaftale.

Hvis ny lejer overtager lejebeviset efter denne ordning, hæfter såvel lejer som den nye lejer solidarisk for betaling af alle omkostninger i forbindelse med lejemålet - samt for det nævnte ekspeditionsgebyr.
Herudover må der ikke ske overdragelse til tredje person (ej heller til en ægtefælle), af lejers krav i anledning af et feriehusophold.

 

 

Ubenyttede aftalte ydelser
Såfremt lejer af grunde, som er udlejer uvedkommende, undlader at benytte eller gøre krav på de i lejeaftalen aftalte ydelser, har lejer ikke krav på delvis tilbagebetaling.

Lejer frigøres ej heller for betaling af lejen, såfremt han på grund af personlige forhold eller force majeure (krig, strejke, blokade, naturkatastrofer og lign.) bliver forhindret i at udøve den ifølge lejebeviset tilkommende brugsret

 

6. Lejers afbestilling eller annullering af aftalen

Lejer er til enhver tid berettiget til, på nedenstående vilkår, at afbestille det lejede ved skriftlig henvendelse til udlejeren - enten pr brev, fax eller mail. Afbestillingen er først gældende, når den er udlejer i hænde.

Ved afbestillingen er udlejer berettiget til at tilbageholde/opkræve afbestillingsgebyr til dækning af omkostninger og erstatning i forbindelse med det afbestilte. Gebyret fremgår entydigt af lejekontrakten og udgør fra 15 % til 100 % af det totale lejebeløb - under hensyntagen til tidspunktet for afbestilling.

En lejers manglende rettidige indbetaling af restleje uden forudgående henvendelse til udlejer, kan betragtes som misligholdelse/annullering af lejeaftalen efter samme betalingsvilkår.

 

7. Obligatorisk afbestillingskontrakt /

Betinget tilbagekøbsaftale i tilfælde af sygdom eller ulykke.

 

7.1 Afbestillingskontrakten er en betinget tilbagekøbsaftale, hvor Ferieklub Danmark overtager lejemålet med de forpligtelser, der er indbefattet i den oprindeligt indgåede lejeaftale mod refussion udlejers økonomiske krav - fratrukket en selvrisiko på 20% af dette betalingspligtige lejebeløb.

Afbestillingskontrakten er obligatorisk og opkræves af Ferieklub Danmark sammen med lejebeløbets 1. rate. Betalingen udgør 4 % af totallejen.

Kun personer anført på lejekontrakten er omfattet af aftalen.

 

7.2 Aftalens formål.

Den obligatoriske afbestillingskontrakt har til formål at sikre både lejer og udlejer mulighed for at opnå rimelig økonomisk kompensation i tilfælde, hvor ferien må afbrydes eller afbestilles grundet lejers helt særlige og uforudsigelige personlige omstændigheder.

 

7.3 Aftalens varighed:
Afbestillingskontrakten træder i kraft på aftalens betalingsdato og er gældende til og med datoen for fraflytning i ferieboligen.

 

7.4 Tilbagekøbsaftalen træder i kraft på lejers skriftlige anmodning i de tilfælde, hvor lejernes ophold i ferieboligen umuliggøres eller i væsentlig grad vanskeliggøres under nedenstående betingelser (pkt 7.5).

7.5 Hvilke betingelser skal være opfyldt:

Det er en betingelse for tilbagekøbet, at lejerne (dvs. de personer, som er nævnt på lejekontrakten) ikke kan påbegynde eller gennemføre lejemålet som følge af:

  • At pågældende eller dennes: Ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller børn afgår ved døden, eller rammes af akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed.
  • At der umiddelbart inden ferieopholdet er sket væsentlig skade på grund af brand eller indbrud i pågældendes private bolig eller brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i pågældendes egen virksomhed.

 

7.6 Akut sygdom og tilskadekomst:

Ved akut sygdom forstås en nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om nyopstået alvorlig sygdom eller akut forværring i en bestående eller kronisk sygdom.

 

7.7 Undtagelser:

Betingelserne for tilbagekøb er ikke opfyldt, såfremt

  • sygdommen eller tilskadekomsten, der er årsag til afbestillingen/afbrydelsen, var tilstede ved booking af ferieboligen, og behandlingsbehovet med en vis sandsynlighed kunne forventes inden lejeperiodens begyndelse,
  • eller at ulykkens eller sygdommens opståen skyldes grov uagtsomhed, eller påvirkning af alkohol, narkotika eller medicin.

Det bemærkes, at sygdomme hos personer, der er fyldt 75 år falder uden for betingelserne for tilbagekøb, ligesom svangerskab og følger deraf ikke betragtes som sygdom efter denne ordning.

 

7.8 Hvilke udgifter refunderes ved tilbagekøbsaftalen - Selvrisiko:

Ved afbestilling forud for ferieopholdets begyndelse omfatter tilbagekøbsaftalen lejers forpligtelser i henhold til den oprindeligt indgåede lejeaftale - fratrukket en selvrisiko på 20 % af lejebeløbet.

 

Ved fraflytning af en feriebolig dækker tilbagekøbsaftalen lejers betaling for det antal hele døgn boligen ikke benyttes - fratrukket en selvrisiko på 20 % af restlejen

 

Forbrugsomkostninger, rengøring og deposita mv. er ikke omfattet af tilbagekøbsaftalen,

ligesom udgifter til behandling, medicin og sygetransport mv. i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst under ferieopholdet, må ske for lejers egen regning.


7.9 Hvordan afbestiller De?

Ønsker De at afbestille ferieboligen i henhold til denne kontrakt, bedes De hurtigst muligt kontakte Ferieklub Danmark - gerne pr e-mail eller telefonisk med henvisning til bookingnummer og dato.


Herfra anmodes De ved sygdom om at fremsende en lægeerklæring til Ferieklub Danmark sammen med det endelige lejebevis. Honorar for udfærdigelse af lægeerklæring betaler De selv. Ved tilskadekomst kræves en bekræftelse fra sygehuset eller behandlende læge. Ved dødsfald indsendes kopi af dødsattesten. Ved indbrud og brand indsendes kopi af politirapport.
Ved manglende eller ufyldestgørende dokumentation, kan Ferieklub Danmark anmode Dem om for egen regning at fremskaffe yderligere dokumentation/lægeundersøgelser som forudsætning for endelig behandling af sagen.

 

7.10 Tidsfrister.

For at tilbagekøbsaftalen kan træde i kraft, skal Ferieklub Danmark underrettes inden 48 timer efter en af begivenheder indtræder. Ved sygdom er det en betingelse, at der foreligger en lægeattest til godkendelse hos Ferieklub Danmark indenfor 72 timer fra ovennævnte anmeldelse af sygdommen.

Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst under opholdet i en lejet feriebolig er det en forudsætning at dokumentation fra stedlig dansk læge/sygehus vedlægges som vurdering i sagen, og at Ferieklub Danmark underrettes senest 24 timer efter begivenhedens intræden.

 

Opstår der forsinkelser i forhold til førnævnte tidsfrister, bortfalder tilbagekøbsaftalen.

 

7.11 Generelt:

Tilbagekøb i forbindelse med sygdom er betinget af at sygdomsramte/skadelidte på anmodning giver Ferieklub Danmarks læge adgang til alle rellevante sygejournaler, herunder oplysninger om tidligere sygdomsforløb.

 

Eventuelle spørgsmål om afbestillingskontrakten/tilbagekøbsaftalen kan rettes til Ferieklub Danmark. Vellingvej 34, DK-8654 Bryrup. Tlf. 0045 75756673 eller tlf. 0045 75757010

 

 

 

8. Ferieboligen

Ferieboligens navn og adresse fremgår af det endelige lejebevis tillige med oplysning om adresse for afhentning af nøgle.

Ankomst og afrejse:

Ankomst og afrejse datoer og klokkeslæt fremgår af det endelige lejebevis.
For udlejning på ugebasis er skiftedag er normalt lørdag, således at ankomst tidligst kan finde sted fra lørdag kl 15.00, og afrejse senest lørdag kl. 10.00. af hensyn til udlejers mulighed for eftersyn og

eventuel slutrengøring af ferieboligen.

Rengøring og rengøringsstandarder:

På lejekontrakten fremgår én af følgende to forventede rengøringsstandarder ved ankomst.

A: Rengjort og klargjort umiddelbart før ankomst. (Støv og spindelvæv aftørret, alle vaskbare flader rengjort og i orden. Ude arealet velplejet og i orden)

B: Rengjort og i orden, men huset kan have stået ubrugt i nogen tid. En mindre indsats kan være nødvendig både inde og ude.

Såfremt intet andet er skriftligt aftalt, er lejer ansvarlig for, uafhængig af rengøringsstandard, at efterlade ferieboligen i rengjort stand. Også i tilfælde hvor lejer betaler for slutrengøring, eller denne er inkluderet i lejebeløbet, skal lejer selv foretage almindelig oprydning og opvask samt tømning af køle- og fryseskab samt skraldespand inden afrejse.

Berettigede krav fra udlejer om skadeserstatning eller manglende rengøring efter fraflytning, vil blive fratrukket det indbetalte depositum. Eventuelle beløb derudover vil blive stillet i regning. 

 

9. Personer og husdyr:
Antal personer

Ferieboligen må højst beboes af det anførte maximale persontal. Det er dog tilladt at medtage et barn under 3 år udover dette antal. Opstilling af campingvogn, telt eller lign. på feriegrunden er ikke tilladt uden skriftlig aftale med udlejer.

Ved overbelægning har såvel udlejer, feriehusejeren og deres repræsentanter ret til at afvise det overskydende antal personer. Hvis ikke denne anmodning er i mødekommet senest efter 12 timer, er udlejer eller pågældende repræsentant berettiget til at bortvise samtlige lejere i ferieboligen.

Der kan ikke udbetales kompensation herfor.

 

Husdyr må kun medbringes i ferieboligen, såfremt det udtrykkeligt fremgår af husbeskrivelsen. Ferieboliger under kategorien "særligt husdyregnede ferieboliger"

giver særligt velegnede rammer for familier med dyr.

10. Skader, mangler og reklamationer mv.

Afhjælpning ved mangler
For at sikre lejer mulighed for hurtig afhjælpning af pludselige opståede skader, vil der ved opslag i ferieboligen være angivet navn og telefonnummer til udlejer eller dennes repræsentant, med mulighed for telefonisk kontakt hver dag i højsæsonen og på afrejse/ankomstdage kl.9.00- 12.00 og kl. 15.00 til 18.00, samt uden for højsæsonen 1.september til 31. maj fra kl. 10.00 til 12.00 og 15.00 til 17.00.

 

Såfremt der ved ankomst til ferieboligen konstateres skade, mangler eller fejl skal lejer hurtigst muligt og inden for 24 timer anmelde skaden til udlejer.
Tilbyder husejeren eller dennes repræsentant at afhjælpe manglen, kan lejer ikke påberåbe sig manglen, såfremt afhjælpningen sker indenfor rimelig tid og uden omkosninger eller væsentlig ulempe for lejer. Afhjælpning kan også bestå i evt.omplacering.

Tilbagebetalingsgaranti / lejereduktion ved ikke funktionsdygtige huse

I det omfang ferieboligen ikke er funktionsdygtig ved lejers ankomst, eller grundet alvorlig opstået (lejer uvedkommende) skade i løbet af opholdet, og udlejer er indrømmet 24 timer til udbedring af skaden efter lejers anmeldelse, tilbagebetales lejebeløbet for den resterende opholdsperiode - eller lejer vælger at modtage udlejers alternativt anviste feriebolig af mindst samme standard.

Ikke funktionsdygtig vil i den forbindelse betyde en meget væsentlig indskrænkning af boligens brug i forhold til udbudsvilkårene. f.eks ved defekte installationer, varmesystem i vinterperioden, defekt pool mv.

 

Ved mindre, men alvorlige skader eller defekter, kan udlejer forhandle en accord med lejer, i det omfang denne ønsker at fortsætte lejemålet trods skaden/manglen.

Det bemærkes at cykler, legeredskaber, både mv, er ekstraudstyr som ikke har indflydelse på prisen, så fejl og mangler på disse ting kan ikke medføre reduktion i lejen. Endvidere bemærkes at lejer i perioder må acceptere en vis træghed i afløbsforholdene - særligt ved ældre ferieboliger.

 

Tilbagebetalingsgarantien er først gældende fra det tidspunkt skaden er anmeldt til udlejer.

 

Reklamationer for hvilke lejer kræver erstatning / forholdmæssig nedslag i lejen kan kun anerkendes, hvis de anmeldes skriftligt overfor udlejer eller dennes repræsentant og senest 5 dage fra lejemålets påbegyndelse. Reklamationer, der anmeldes senere - eller efter hjemrejsen kan ikke anerkendes.

 

 

11. Lejers ansvar og hæftelse for skader

Lejer er forpligtet til at behandle ferieboligen, med alt hvad dertil hører omhyggeligt og på behørig måde, idet han hæfter for alle skader, som han eller ledsagende personer måtte forårsage.

Udlejer bevarer sin ret til yderligere erstatning udover leje og depositum, indtil samtlige omkostninger er opgjort og betalt.


Såfremt intet andet er anført, er lejer ansvarlig for at efterlade ferieboligen i rengjort stand. I tilfælde hvor lejer betaler for slutrengøring eller denne er inkluderet i lejebeløbet, skal lejer selv foretage opvask samt tømning af køle- og fryseskab samt skraldespand inden afrejse.

Lejer er selv ansvarlig for person- og tingskade under lejemålet.

Lejer er ansvarlig for, at han eller ledsagende personer ikke er til gene for ferieboligens naboer eller øvrige omgivelser. Såfremt lejer eller ledsagende personer udviser grov, uagtsom adfærd eller handlinger fremkaldt med forsæt, forbeholder udlejer eller ferieboligens ejer sig ret til, uden varsel og med øjeblikkelig virkning at ophæve lejeaftalen.

 

 

12. Ekstraudstyr.

I det omfang udlejer stiller ekstraudstyr til rådighed (golf-bag, windsurfer, båd, cykler osv.) har lejer ansvar for udstyrets brug, opbevaring og sikring i lejeperioden.

 

Ved benyttelse af båd, skal lejer kontrollere, at anker, ankertov, årer, årergafler eller motor er i orden, og at alle sikkerhedsforskrifter for anvendelse følges.

Alle der bruger båden er forpligtet til at bære tilpassede redningsveste, og sikre at bådens sikkerhedsudstyr er i orden. Børn under 16 år må kun benytte båden under ledsagelse af voksne.

En hver brug af båd og øvrigt ekstraudstyr er på eget ansvar.

 

 

13. Ferieklub Danmarks ansvar

Ferieklub Danmark ejer ikke selv ferieboligerne, men optræder alene som formidler mellem lejer og udlejer. Som repræsentant for begge parter påtager Ferieklub Danmark sig derfor udelukkende ansvar for at reservation og bookingforløb på internetportalen "ferieklub.dk" sker på et entydigt og gyldigt grundlag, således at både lejer og udlejer er sikret bedst muligt mod misforståelser eller misfortolkning af det aftalte

 

De enkelte udlejere indtaster og ajourfører selv alle oplysninger på Ferieklub.DK, og står selv til ansvar for rigtigheden af det indtastede og dets udbudsvilkår. Udlejer har derfor alene det fulde ansvar for opfyldelse af de forpligtelser, der i enhver henseende påhviler det aktuelle lejemål - både over for lejer og i øvrigt overfor enhver som måtte gøre krav gældende i forbindelse hermed. .

 

Lejer kan således ikke i forhold til Ferieklub Danmark rette noget krav om erstatning eller anden form for kompensation, men må rette sit krav direkte til udlejer, med hvem kontrakten er indgået.



14. Undtagelser, forbehold og force majure

Udlejer kan med omgående virkning træde ud af lejeforholdet og de hermed forbundne forpligtelser, såfremt ferieboligen grundet omstændigheder, som ligger uden for udlejers indflydelse (krig, strejker, epedemiske sygdomme, lukning af landegrænser, oversvømmelse, naturkatastrofer og lignende) ikke kan benyttes.

Det er dog en forudsætning at udlejer uden udsættelse giver meddelelse til lejer herom. Lejer refunderes det indbetalte lejebeløb fratrukket ekspeditions og formidlingsomkostninger på op til 15 % af det totale lejebeløb.

 

Hverken Ferieklub Danmark eller udlejer er ansvarlig for ændringer eller forhold, som ikke henfører direkte til lejeboligen, - f.eks. knaphed på vand, ændringer i bademuligheder, fiskerettigheder, miljøskader, ændrede trafiklinier, indkøbsmuligheder og byggearbejder og støj mv. Ligeledes kan der ikke gøres krav gældende ved evt. værdiforringelse af ferien grundet klimatiske forhold, myrer og insekter eller andre forhold i ferieområdet, som hverken Ferieklub Danmark eller den aktuelle udlejer har indflydelse på.

 

15. Værneting:
Ved evt. uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer mht. lejemålet, gælder dansk rets almindelige regler. Værneting for tvister i forhold til Ferieklub Danmark er retten i Silkeborg, mens værneting for tvister i forhold til den enkelte udlejer, er den retskreds, hvorunder udlejer har adresse.